Dressing
- 2½ dl Skyr Naturel
- 2 tsk rødvinseddike
- 1½ spsk sukker
Salat
- 300 g bacon – købes/skæres i meget små tern
- 800 g broccoli i meget små buketter
- 1 rødløg i meget små tern
- 1½ dl solsikkekerner
- 1½ dl rosiner
Dressing
Rør Skyr Naturel med rødvinseddike og sukker. Lad dressingen stå koldt en times tid. Rist baconen helt mørk og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle eller lignende.
Salat
Bland nu broccolibuketter, solsikkekerner, rosiner, rødløg og halvdelen af baconen i en skål.
Hæld dressingen over og vend rundt. Pynt med resten af baconen.
Tip
Hvis du foretrækker broccolibuketterne knap så rå, da kan du overhælde dem med kogende vand og straks efter med iskoldt vand. Lad dem dryppe godt af på fx køkkenrulle. Så forbliver broccolibuketterne sprøde og stadigvæk fint grønne.