Det var meningen at sommerferien i 2001 skulle gå til Lapland. Vi havde rigtig gode erfaringer med bilen som “camper” fra Norges turen i 2000, så derfor skulle turen i år rigtig føre os ud i vildmarken. Men det gik ikke helt som forventet.
Min søster og svoger havde lejet et hus ved Markaryd, og vi ville lige besøge dem på vejen. Meningen var at vi skulle overnatte hos dem en enkelt nat, men Birte fik en frygtelig tandpine, så det nåede at blive 3 overnatninger, før vi kunne komme videre. Heldigvis var der en god tandlæge i Markaryd som klarede tandpinen ved at trække tanden ud.
Vi kørte fra Markaryd og ville køre op imellem de 2 store søer, men da vi var kommet halvejs igennem begyndte det at regne. Og regnen blev ved og ved næsten hele ferien, men mere om det senere. På turen kom vi over Götakanalen hvor vi gjorde et lille stop og kiggede på skibene der kom igennem en sluse.
Vi overnattede på en lille grusplads inde i skoven ca. 20-30 km nord for Mora. Det var hyggeligt nok, men meget vådt
Dagen efter kørte vi videre mod nord af vej 45. Der blev længere og længere imellem husene og trafik var der heller ikke særlig meget af. På et tidspunkt så vi et skilt som pegede ned ad en skovvej, hvor der skulle være en slags arbejdene museum. Vi blev enig om at kigge på det, og efter en spadsertur igennem skoven på et par kilometer kom vi også ned til museet. Men ak og ve det arbejde ikke, der var faktisk ikke et øje dernede. Folk var vist blevet indendøre i regnvejret, men der var nu smukt dernede, det var nærmest en slugt der skar sig igennem skoven, og der lå et par huse, hvoraf det ene var et savværk, drevet af vandet og det andet tror jeg var en eller anden form for mølle.
Vi fortsatte nordpå og ved 2 tiden om eftermiddagen nåede vi til Østersund. Det væltede stadig ned fra himlen og vi blev enige om at finde en overnatning i tørvejr. Vi fandt en privat der havde et skilt ude om “bed and breakfast”, så vi kørte derind og fik tørret noget tøj og fik ordnet lidt vasketøj m.v. På dette tidspunkt manglede vi ca. 200 km før vi var i Vilhelmina som er den by der markere grænsen til det sydlige Lapland.
Jeg havde snakket lidt med vores vært og han fortalte at meteologerne lovede regnvejr de næste 5 dage oppe nordpå. Så vi snakkede lidt om at køre enten til østkysten eller ind i Norge, for det er ofte sådan at hvis vejret er dårligt inde i landet så er det som regel godt ude ved kysten og vise versa. Vi havde besøgt Norge året før, så vi valgte at køre ud til østkysten. Der havde vi nu heller aldrig været så det var ok.
Vi kørte tidligt fra Østersund og satte næsen imod Örnsköldsvik hvor vi ankom først på eftermiddagen. Vi var ved at være trætte af at køre så vi besluttet at blive her et par dage. Vi fandt en Landhandel som solgte fiske kort og vi fandt også et sted hvor vi kunne fiske. Men der var så mange myg at vi var ved at blive sindsyge, så efter lidt tid blev vi enige om at køre lidt ned ad kysten og finde et sted ude ved vandet. Vejret var iøvrigt blevet helt godt, det var ikke særligt varmt, men solen skinnede engang imellem og det bedste var at det ikke regnede mere.
Vi fulgte kystvejen sydpå og som man kan se på billederne er der meget smukt i det område. Vi overnattede sommetider i skoven og sommetider fandt vi en campingplads. Det var nu mest når vi synes at det var tid til et bad at vi tog ind på en campingplads. Selvom vejret var bedre end det havde været inde i landet, så var der nu ikke nogen af os der var særlig fristet til at bade udendørs.
Da vi nåede ned lidt nord for Stockholm blev vi enige om at dreje ind i landet igen. Vi ville gerne besøge Ludvika, som vi havde holdt ferie i sammen med børnene i 1988. Vi havde også hørt i radioen at der skulle være tørvejr i dette område.
I Ludvika ligger der et stort fiskeområde hvor man også har lavet en slags campingpladser inde i skoven. Her valgte vi at slå os ned for et par dage. Den første dag var bare så dejlig, vi fiskede og slappede af og nød naturen i fulde drag. Det blev også til en enkelt ørred, og jeg må med skam bekende at det var Birte der fangede den, men den smagte nu godt alligevel.
Klokken 05.45 på den anden dag blev vi ringet op af vores svigersøn, som fortalte os at nu kunne vi godt komme hjem, for vores ældste datter var kommet på sygehuset for at føde vores barnebarn nummer 2. Kaffen blev lynhurtigt lavet og bilen pakket og jeg tror at vi var undervejs på under en halv time. Vi gjorde lige holdt på den første tankstation vi så, fik tanket bilen og købt lidt brød til morgenkaffen og så var det ellers bare sydpå.
Vi var hjemme ved 18 tiden og nåede lige at få et bad for så at køre til Nykøbing F sygehus hvor Emma lige var kommet til verden en times tid tidligere.
Ferien bar meget præg af det dårlige vejr og måske også af for lidt planlægning, men man kan sige at Sverige er et dejligt land at holde ferie i, man skal bare være villig til at flytte sig derhen hvor vejret er godt. For lige så dejlig Sverige er i sol og sommer, lige så trist og trøsteløst er det i regnvejr.
Herunder kan du se den rute vi kørte.
