Norge og Sverige 2013

6 juli 2013

Så er årets sommerferie begyndt. I år har vi været så heldige at vi kan holde 4 uger, så vi har besluttet at vi vil besøge Norge. Vi har ikke været deroppe siden år 2000 hvor vi bl.a. var i Ålesund. I år har vi besluttet at vi vil se det sydlige Norge (Sørlandet og Telemarken). Nå men vi kørte hjemmefra ved halv ni tiden og vejrudsigten for de næste 8-14 dage er fremragende. Ikke desto mindre er bilen pakket med varmt tøj, vi kan nemlig godt huske hvor koldt det var i år 2000.

12

Vi blev på motorvejen indtil vi havde passeret Hallandsåsen i Sverige, så drejede vi fra og kørte på de almindelige landeveje. Man ser meget mere af landskabet når man kører på disse veje og vi havde jo ikke travlt. I Örby fandt vi en dejlig 4 stjernet campingplads, med holdeplads i første række til vandet, og som vejrudsigten havde lovet så var det pragtfuldt vejr. Lady var ude og bade for at blive kølet lidt ned. Vi har kørt 406 kilometer.

7 juli 2013

I dage kørte vi videre ved 10 tiden. Vi har ikke noget der haster så vi tog den lidt med ro. Vi har også besluttet at vi ikke vil køre ret langt i dag. Det eneste vi skal nå er at vi skal ind og handle i Sverige da alting efter sigende er temmelig dyrt i Norge. Så vi fik fyldt bilens fryser op med lidt kødvarer. Lidt ost og pålæg blev det også til og så købte jeg også lige lidt svensk letøl 😉

345

Vi fandt endnu en 4 stjernet campingplads ved Ragnerudsjöen tæt på Högsäter. Her lå vi også tæt på vandet og vejret er stadig pragtfuldt. Vi har kørt 210 kilometer.

8 juli 2013

I dag kom vi i gang ved 9 tiden. Og vi har ca 150 km til Moss i Norge. Vi vil sejle over Oslo fjorden for at slippe for at køre igennem Oslo og da vi alligevel skal sydover så kan vi spare et par hundrede kilometer. Turen gik fint og da vi landede i Horten begyndte vi at køre sydover. Men en kombination af en GPS der ikke er blevet opdateret de sidste 4 år og en masse vejarbejde netop i dette område gjorde at vi pludselig rendte ind i problemer med at finde den rigtige vej. Og da vi ikke ville køre på motorvej havnede vi lidt ved siden af det vi sigtede på. Men skidt med det Norge er jo flot, måske ikke så meget i det sydøstlige hjørne, men vi fandt da en campingplads ved en lakse flod. Campingplads er måske så meget sagt. Det var nærmest en pløjemark med græs på. Der lå 4 fastliggere + os og pladsen var næsten fyldt op. Prisen fejlede bestemt ikke noget, altså for ejeren 250,- n.kr., så var det vist også betalt. Nå men vi var nede og kigge ved elven og pokker tage os om ikke en gammel mand der boede på pladsen havde fanget en laks på 3,5 kilo. Vi har kørt 250 kilometer.

678

9 og 10 juli 2013

I dag skal vi ud til kysten, så GPS blev sat til Krageöen og turen begyndte. Den første del af turen gik ind igennem landet og her begyndte de første bakker at vise sig. Det lover godt for turen senere. Efter lidt op og nedkørsel fandt vi Krageöen. Her er meget kønt og efter lidt spændende kørsel på meget smalle veje nåede vi frem til en campingplads. Den så ud til at være rigtig godt besøgt, der var i hvert fald masser af mennesker. Men da vi fandt ud af at vi skulle betale 450 n.kr. for en enkelt overnatning så kom nærigheden op i os og vi opgav den plads. Vi fandt så en holde plads på en nedlagt havn hvor vi spiste vores frokost og snakkede lidt om hvad vi skulle. Det endte med at vi ville køre længere ned af kysten for at finde en anden campingplads. Men men men GPS’en gjorde igen knuder, så vi endte på en vej der førte mod nord, og der var ingen sideveje, så vi stoppede på en campingplads. Den lå rigtig hyggeligt og prisen var ”kun” 245,-, så vi besluttede at blive der i 2 dage så vi kunne slappe lidt af. Vejret er stadig perfekt med strålende sol fra morgen til aften. Vi har kørt 167 kilometer

910

11 og 12 juli 2013  

Vi var blevet enige om at droppe kysten, så ved 10 tiden kørte vi videre nordvest på. Vores plan nu er at vi vil køre ud til vest Norge ved Hadangervidden og derfra tværs over landet  nord om Oslo og ind i Sverige. Men vi fandt en rute hvor vi kørte over 45 kilometer langs 2 store søer. Der var fantastisk flot, dagen blev rundet af med at vi kørte over Gautafallet hvorefter vi kom til en hyggelig lille by der hedder Dalen. Her kørte vi ind på byens campingplads og har besluttet at vi vil blive i 2 dage. Campingpladsen ligger klemt ind imellem 2 elv og en sø og det hele er omkredsen af høje fjelde. Her er bare så smukt, nøjagtig som vejret, det har været meget varmt i dag. Vi kørte en tur på vores cykler for at se på omgivelserne, så mon ikke at vi får set lidt mere i morgen.

1112

Vi har kørt 135 kilometer På ”hviledagen” var jeg rundt og kigge på de lokale seværdigheder på min cykel og hen under aften lykkedes det også at få fruen med ud til en lille lystbådehavn hvor vi nød en is og Lady fik sig en dukkert.

13 juli 2013

Da klokken var ca 10.00 havde vi fået spist morgenmad og pakket bilen. Vejret var stadig fint men det så ud til at der var nogle mørke skyer i den retning vi skulle. På campingpladsen havde vi ikke kunnet få tømt bilens spildevand så vi kørte af sted med en halv tankfuld spildevand. Det er ikke så godt når man kører i højderne fordi meget af vægten kommer til at ligge bagude. Men heldigvis er nordmændene mere forstående overfor autocamperfolket end danskerne er. Så vi fandt ret hurtigt en rasteplads hvor spildevand, toilet og almindelig vand kunne klares for 0 kr. Det er squ service.

131415

Nå men turen gik op over et højfjeld, skyerne lå meget lavt over fjeldet og det regnede af og til. Men smukt det var der nu. De grønne nuancer og den hvide sne, åh jo, videokameraet blev flittigt benyttet, jeg vil tro at halvdelen af køreturen blev filmet direkte. Nå men ud over det var fantastisk smukt så var det også hundekoldt, meget mere end 3-5 grader tror jeg ikke det var på toppen. Så det var lidt dejligt da vi igen var nået ned i dalen og temperaturen igen var mere normal, og ikke mindst var det dejligt at se solen igen. Vi fandt en lille camping plads i en by der hed Odda og blev enige om at blive en enkelt nat. Pudsigt nok ligger der et par hollandske piger på pladsen, dem lå vi lige ved siden af på den forrige campingplads. Bare de ikke tror vi forfølger dem. Vi har kørt 155 kilometer.

14 og 15 juli 2013

Campingpladsen vi lå på i nat var lige blevet overtaget af en englænder der var flyttet til Norge. Og han havde altså ikke helt styr på det der med camping. Vi stod i kø i næsten ¾ time bare for at betale overnatningen, og om morgnen havde han selv bagt brød (sagde han, meeen det var miniflutes fra Hatting). Problemet var at han kun kunne have en bageplade inde i ovnen af gangen og han solgte flere flutes til folk der ikke havde bestilt brød, med det resultat at dem der havde bestilt måtte vente i lang tid før deres var færdige. På herre toilettet var der kun et, og da der var ca 50-75 campingvogne/telte/autocamperer på pladsen så var der også kø der 😉

161718

Nå blæse være med det. Vi kørte videre ved halv ti tiden og var lige inde og tanke på en statoil tank (13.63 NKr pr liter diesel) Vi kørte langs en af de mange fjorde i vest norge og det var en smuk tur selvom vejret ikke var for godt. Efter ca. 1,5 times kørsel begyndte opkørslen til Hadanger vidden. Her gik det så helt galt med vejret. Det var sk…koldt og det blæste en halv pelikan og vi kørte inde midt i skyerne. Dog nød Lady at komme ud og lege i sneen. Frokosten blev også indtaget på toppen af verden, godt nok inde i bilen og varmeapparatet blev startet hver gang vi kørte. Efter ca. 60 km kørte vi ned af højfjeldet igen og kom til Geilo. Her handlede vi i en Coop Prix. Så aftensmaden skal stå på nakkekoteletter og løse ris. Lige før byen Gol fandt vi en hyggelig lille campingplads. Ejeren viste sig at være dansker, selv om han havde boet i Norge i 27 år. Han fortalte at vejret de næste par dage skulle blive varmere og med lidt sol igen. Vi blev 2 nætter på pladsen, det blæste godt nok en halv pelikan på anden dagen, men jeg skulle da alligevel ned og have afprøvet fluestangen. Men på grund af vinden var det ikke så nemt, så det blev endnu engang til dåsemad med pulvermos til aftensmad. Vi har kørt 218 kilometer.

16 juli 2013

I dag ville vi køre lidt længere østpå. Og efter et par højfjeld kom vi til en lille by hvor vi ville handle lidt ind. Mad i Norge er lidt dyr, men hvis man kigger sig for så kan man faktisk godt finde noget som er til at betale. F.eks rejesalat er billigt, vi købte en 400g dåse til bar 20 kr. Vi fandt også en pulver kaffe til 19.95 og det er næsten samme pris som i Frankrig. Svinekød er også til at betale, men oksekød skal man passe på med. Nå men med køleskabet fyldt op kørte vi videre. På toppen af et af fjeldene stoppede vi for at fruen og hunden kunne få en lille middagslur. Jeg fotograferede nogle sorte sommerfugle imens.

192021

Da klokken var henad 16.00 var vi ved at være trætte, så vi fandt en lille ydmyg campingplads imellem Hammar og Lillehammer. Og grillen blev tændt og vi fik grillet 4 koteletter med skaft. Det smagte godt. I skrivende stund sidder vi og ser en DVD og drikker kaffe med marcipankage til. I morgen har vi besluttet at vi kører til Sverige, der er kun ca. 90 kilometer til Sälen. Så vil vi kører på skrå ned til Västervik og være der i nogle dage. Det er planen, så nu må vi se om det holder stik. Vi har kørt 200 kilometer

17 og 18 juli 2013

I dag er det Lottes fødselsdag, hurra hurra hurra. Vi kørte fra campingpladsen (hvis man kan kalde den det) ved 10 tiden. Vi sov ikke ret godt den nat. Campingpladsen ligger klods op af en meget befærdet hovedvej, og jeg tror at samtlige lastbiler i Norge kørte forbi den nat. Nå pyt, vi kom af sted og kørte nordøst på for vi ville krydse grænsen ved Sälen. Vi var på ferie i Sälen i 86 eller 87 og ville gerne se om vi kunne genkende noget af det. Der var enkelte ting der kom frem i hukommelsen, men det var nu ikke meget. Så efter tankning af bil og køleskab så fortsatte vi mod sydøst og havnede til sidst i en by som hed Venjan. Her fandt vi en dejlig (og fredfyldt) campingplads lige ned til en stor sø. Her var fred og ro og så var den billig i forhold til de Norske pladser. Kun 200 sv.Kr. pr nat, så vi snuppede 2 stk. Der var kun 1½ km til købmanden så jeg smuttede lige derind og fandt en fersk kylling som røg i Cobgrillen, det var næsten som at være i Frankrig. Om torsdagen stod den på pølser og kartoffelsalat. Og endelig så er øllet til at betale igen 😉

22

Vejret har været lidt blandet med overskyet og solskin, men også dejligt varmt. Og Lady har været glad for søen, den køler så dejligt når det bliver for varmt. Vi har kørt 203 kilometer.

19 og 20 juli 2013

Så gik turen videre sydøst på. GPS var sat til Västervik via Ludvika. Grunden til at vi gerne ville over Ludvika var at vi var på ferie heroppe i 89 sammen med ungerne. Her var der også sket mange forandringer, men fruen mente at hun kunne kende en fiskeforretning hun havde været inde i dengang. Nå men vi fandt da byens campingplads og her blev vi mødt af den lokale ”Kombardo”, han viste os på plads og forklarede alt om toiletter og alle de andre ting vi skulle vide. Det gjorde han for resten med hver eneste campist der kom og det blev alligevel til en hel del gange de 2 dage vi lå her.

Vi havde ikke andet end lige fået indrettet os, så fik vi besøg af den lokale presse. Han ville gerne vide hvorfra vi kom og hvorfor vi lige havde valgt at holde ferie i Ludvika. Og efter en del snakken frem og tilbage så blev bilen fotograferet fra flere vinkler. Vi nåede aldrig at se det på tryk, men måske er vi nu verdensberømte i Ludvika. (Især fordi jeg fortalte at vi holdte med Sverige i fodbold) Den 19 var vejret ikke særligt godt, det blæste og var koldt, men vores ”Kombardo” fortalte at det skulle blive op til 30 grader i weekenden. Og den 20. var det også blevet godt lunt, ingen vind og sol fra en skyfri himmel. Vi måtte kravle i ly under markisen for ikke at blive solskoldet. Og han fortalte oven i købet at vejret skulle vare ved en uges tid, så nu må vi se. Vi hat kørt 164 kilometer.

21 juli 2013

Vi havde lidt problemer med at komme af sted fra campingpladsen. De viste sig at receptionen først åbnede kl. 11.00, så vi var nødt til at slå koldt vand i blodet. Men omsider fik de da åbnet og vi fik betalt og kom af sted. Vi skulle have tanket og handlet lidt ind til køleskabet. Det blev klaret i en lille by vi kom igennem. Middagsmaden blev klaret i en fyrskov tæt ved vejen. Vi har hele dagen kørt på store og fine veje, så det er gået hurtigt med at komme frem. Så allerede da klokken var 15.00 stoppede vi ved Hjälmaresunds Camping. Pladsen er hyggelig nok, men det er vist indere eller tamiler der ejer den og de forstår ikke svensk udtalt af en dansker 😉 Nå skidt vi fik en plads og bliver her kun til i morgen. Der har vi aftalt at vi kører helt ned til Västervik og bliver der i nogle dage.

23

Vores ”Kombardo” fra i går fik helt ret med vejret, ikke en vind der rør sig og i skrivende stund (kl. 21.15) er der så varmt inde i bilen at det næsten ikke er til at holde ud. Så fruen og Lady sidder ude og nyder aften solen. Vi har kørt 141 kilometer.

22 juli 2013

I dag er det Emma’s fødselsdag hurra hurra hurra Vi kørte fra campingpladsen ved 9 tiden og vi fik ringet til Emma og fik sagt tillykke med fødselsdagen. Hun fortalte at vejret var rigtig fint i Danmark og vi kunne fortælle hende at vejret var mindst lige så godt her i Sverige.  Hun skulle i Bon Bon Land med hele familien, så mon ikke hun har haft en dejlig dag. Nå men vi røg sydover og det gik rigtigt fint, store vej og ikke megen trafik. Lige indtil vi nåede Norrköping, så rendte vi ind i megen trafik og 2 gange holdt vi i kilometer lang kø på landevejen. Vi fandt aldrig ud af grunden til at vi holdt i kø. Nå men ca. 20 kilometer nord for Västervik drejede vi vøk fra den store vej og kørte ud mod vandet. Vejene blev mindre og mindre og vi kunne se på GPS’en at vi var ude på en halvø. For enden af vejen lå der en campingplads meget idyllisk. Vi fik hurtigt installeret os og fik nydt eftermiddagssolen og det gode vejr. Aftensmaden stod på hamburgere og koldt svensk øl. Dejligt!!! 24 Eneste dårlige ting på dagen var da et dansk par ankom og forsøgte at trække strøm til deres campingvogn. Det var campingfatter ikke helt tilfreds med, for der var ikke jord på danskerens ledning.  Så campingfatter ville hente en ledning der kunne bruges, men han havde en attitude der irriterede danskerne, så lige pludseligt gik de i gang med at pakke sammen og kørte igen. Jeg kunne godt forstå dem, jeg tror vi havde gjort det samme hvis vi var blevet behandlet lige sådan. Vi har kørt 183 kilometer

23 juli 2013

I dage er det Clara’s fødselsdag hurra hurra hurra. Vi fik ringet til Clara og ønsket hende tillykke med dagen. De skulle i Bon Bon Land og hygge sig, men hun mente ikke at hun turde kravle op i Svend svingarm. I dag har vi ikke foretaget os ret meget fornuftigt. Vi er blevet på Campingpladsen en dag mere for at slappe af. Og det har vi gjort. Vi har fået læst og hygget os, selvom vejret ikke har været alt for godt. Det har blæst en halv pelikan men solen har da skinnet noget af dagen. Hen under aften kom der et hold danskere som slog sig ned overfor os. Vi var lidt bange for at det skulle gå dem ligesom dem i går. Men deres ledning var vist i orden 😉 De var fra Køge og vi fik et par gode snak med dem.

Aftensmaden stod på skinkesteaks, og nu er køleskabet ved at være tomt , så i morgen kører vi videre til Västervik for at handle ind. Vi har kørt 0 kilometer.

24 og 25 juli 2013

Vi kørte ved 10 tiden og da vi kun var ca 30 km fra Västervik fik vi hurtigt handlet lidt ind og fik kigget lidt på byen. Fruen ville gerne en tur ud omkring campingpladsen, men der var fuldt optaget, så vi blev enige om at fortsætte lidt sydpå. Efter ca 40- 45 km så vi et skilt som viste vej til Blankaholma Naturcamping. Det lød spændende så vi drejede af fra den store vej, og efter bare 4-5 km var vi i de skønneste omgivelser. Vi fandt hurtigt en plads med udsigt ud over vandet. Vejret var pragtfuldt, varmt og ingen vind. Vi lå lige ned til det sted hvor alle badede, så vi havde en del rend lige forbi bilen, men det er jo bare hyggeligt at få hilst på mennesker. I løbet af eftermiddagen ankom et ægtepar fra Randers og de valgte at ligge sig lige ved siden af os, så vi fik et par gode snakke i de 2 dage vi var der.

2526

Den 25. om aftenen blev det uvejr, med lyn, torden og regn, så der var ikke megen søvn til nogen af os den nat. Vi har kørt 87 kilometer.

26 juli 2013

Vejret var ikke ret godt da vi stod op ved 8 tiden. Det havde regnet hele natten og det var først holdt op ved halv 6 tiden. Mens  vi drak morgenkaffe startede det forfra, så vi blev enige om at køre videre, selv om vi egentlig gerne var blevet en dag mere. 09.30 var der pakket og vi kørte videre sydpå. Da vi havde kørt et par timer var vi efterhånden blevet enige om at vi ville køre helt hjem og tage den sidste uge af vores ferie derhjemme. Der er sikkert noget ukrudt der skal fjernes og jeg har også lidt planer om at flytte noget hegn således at der er plads til traileren. Da først beslutningen var taget, var det bare ind og tanke bilen og køleskabet med de ting vi godt kan lide fra Sverige, og så af sted.

2728

Turen hjem gik fint lige med undtagelse af motorvejen syd for København. Kø kø kø, det er squ da meget at alting absolut skal ligge i København. Hvis det blev fordelt lidt mere på Sjælland, så var der ikke de trafikale problemer derinde altid. Vi har kørt 545 kilometer.