I april måned 1999 købte vi en VW Caravelle på gule plader. Vi fik den hurtigt indrettet med seng og bord, så det var muligt at overnatte i den. Vores første tur gik til Ålesund i Norge
Vi startede hjemmefra i juli måned og kørte næsten til Oslo i et stræk. De fleste nætter overnattede vi i skoven eller hvor vi nu kunne finde fred og ro. Vi nuppede også nogle enkelte overnatninger på forskellige campingpladser, men det var nu mest fordi at det ikke er så nemt at komme i bad på anden måde.
Norge er et utroligt smukt land og der er masser af muligheder for at nyde naturen. Da vi elsker at fiske fik vi da heldigvis også mulighed for det. Og som billederne herunder viser så blev der også fanget en del fisk. Heldigvis havde vi en transportable rygeovn med, så menuen stod på både grillet- og røget bækørred.
Turen gik fra Oslo og ind over Lillerhammer og derefter til Ålesund. Undervejs passerede vi Troll Stigan som vi blev meget imponeret af. der var en fantatisk udsigt lige indtil vi var næsten oppe på toppen. Så kom tågen rullende og da der lå sne og is deroppe i forvejen, så blev det en kold fornøjelse i vores sommertøj.
På turen til Ålesund skulle vi også lige kigge lidt på nogle af de meget smukke isbræer der er i Norge. Og også her havde vi problemer med at holde varmen i vores lette sommertøj. Det er fantastisk at mærke hvorledes temperaturen falder jo nærmere man komme på bræen.
Vi blev meget imponeret at det rene vand der er i elvene i Norge. Der var flere gange at vi kunne se fiskene svømme rundt i fuldstændigt krystalklart vand. I det hele taget brugte vi megen tid i nærheden af vand.
Men Norge er meget andet end elve og bræer. De norske fjorde som sine steder er over 500 m dybe kan den ene dag være lige så fredelige som et gadekær blot for at blive vild og vise tænder den næste. Der findes en masse fantastiske flotte stavkirker i Norge, og hvis man kommer på disse kanter så er de absolut et besøg værd.
Fjeldene er et kapitel for sig. Ude langs kysten er fjeldene ufremkommelige og minder en del om bjergene i alperne. Inde i landet er fjelde mere bløde og runde og de store vidder, de mest utrolige pastelfarve og den til tider sparsomme og forvredne fauna gør at det en speciel fornøjelse at færdes her.
Det er i skrivende stund 9 år siden vi har været i Norge, og vi har flere gange snakket om ikke vi skulle tage en tur derop igen. Så måske til næste år eller næste igen tager vi en tur op i den barske men også facinerende norske natur.