Den 17 januar 2006 rejste vi sammen med vores venner, Anker og Bodil, til Isla Margarita. Vi fløj fra Danmark i sne og frost og glædede os meget til at kommer over i varmen. Vi valgte Isla Margarita fordi vi havde hørt fra flere af vores bekendte at der var dejligt derovre.
Efter 10 timers flyvetur (og det er hårdt når man er ryger) landede vi på øens eneste lufthavn, hvorefter vi blev fragtet til vores hotel i bus. Køreturen gik igennem mange småbyer og allerede her talte vi om hvor fattige og usle husene så ud. Vi lærte senere at det er den måde man lever på på øen. Møbler bruger man næsten ikke, kun en hængekøje og en stort fjernsyn er hvad der står i stuerne. Og ellers lever man udenfor det meste af tiden. Men så meget mere var glæden over at se hotellet. Masser af plads, eksotiske planter og dyr, og en kæmpe 7000 m2 stor swimming pool. Ud over dette så var der også ca. 1 kilometer privat strand.
Vi ankom ved 21.30 tiden lokal tid, og vi var ærlig talt meget sultne, så vi skyndte os for at spise i den store resturant og heldigvis havde hotellet sørget for mad til os. Det var fantasisk at gå ved buffeen og vælge fra de mange fade. Mange retter kendte vi hjemmefra men der var også i de 14 dage vi var der, tidpunkter hvor nogen af os spiste noget mad vi ikke anede hvad var, men heldigvis smagte det meste af det meget godt. Ud over den store resturant var der også 2 mindre den ene italiensk og den anden mexikansk, men her skulle man reservere tid, så det blev kun til et besøg i hver af dem.
Værelserne var OK, men vi havde ikke, som lovet hjemmefra, fået værelser ved siden af hinanden. Og den sydamerikanske kultur gør ikke ligefrem tingene nemmere. Så efter lidt snakken frem og tilbage med hotellets personale og den danske guide på stedet blev vi enige om at blive i de værelser vi havde fået tildelt. Det betød at Birte og jeg boede i en bygning med terasse i græshøjde og at Bodil og Anker boede i en anden bygning på første sal. I øvrigt lige ned til køkkenet i den føromtalte resturant. Så de vidste kun alt for godt hvad vi skulle have at spise hver dag.
Vi fandt rimeligt hurtigt ud af at hvis man blev på hotellet så var man nærmest fuldstændig afskåret fra omverdenen. Hotellet var stort og der var hegn hele vejen rundt og der var mange vagter. Når Bodil og Birte gik tur langs stranden så var der straks en vagt som i diskret afstand fulgte efter for at passe på dem. Det var et eller andet sted meget betryggende for så kunne Anker og jeg ganske roligt sætte os i en af de mange barer og nyde den lokale drik, Cubra Libré. Og grundet den meget atraktive pris (hotellet havde All Inclusive) så blev det til en del.
Ved ankomsten til hotellet blev vi orienteret af den danske guide og han frarådede os alle at tage ind til Porlemar, som er øens hovedstad, om aftenen. Han anbefalede os at besøge det lokale “Kanin marked” som vel nærmest kan betgenes som et loppemarked, men kun med nye ting. Og pudsigt nok kun med “rigtige mærkevarer”. Der var ikke den ting man ikke kunne få. La Costa, Hugo Boss, Addidas er blot nogle af de navne vi rendte ind i. Heldigvis fik Anker og jeg lov til at gå i fred, efter at de handlende rimeligt hurtigt havde fundet ud af at vi ikke var interesseret i at handle. Det var straks værre med pigerne, de viste lidt for meget interesse i varerne. Men vi fik da købt lidt med hjem til vores børn. Det blev bl.a. til en hængekøje, som er en specialitet på Isla Margarita, til vores svigersøn.
Turen ind til Polemar foregik i Taxa, og hold da op for en oplevelse. Hvis vi synes at vognparken i Danmark er nedslidt, så er det absolut ikke noget i forhold til her. De fleste biler er amerikanske, og det virker næsten som om at de alle er blev hentet på en skrotplads. Det eneste men kan være sikker på er at hornet virker. Til gengæld kan man ikke klage over priserne. Ca 60 kr. for at køre de ca. 40 km fra hotellet til Polemar, og så er det iøvrigt fuldstændig ligegyldigt hvilken vej man kører. Nu kan man synes at det er lidt voldsomt med de store benzinslugende biler, men mens vi var på øen kostede 1 liter benzin den fantastiske pris af ca. 18 øre pr. liter. Det er nu en skam at man ikke kunne tage et par tusind liter med hjem.
Svimmingpoolen på hotellet er en hel lille historie for sig selv. Kæmpestor og med alt hvad man kan forestille sig at udstyr. Vandpolo, strand med bølger, vandfald og ikke mindst en bar hvor stolene står i poolen og man kan sidde og slukke sin tørst med hele undkroppen under vand. Dejligt.
Imens vi var på hotellet havde jeg den fornøjelse at runde de 50 år. Dagen blev fejret med danske flag og gaver på morgenbordet i resturanten med det resultat at en af tjenerne kom og spurgte om årsagen. Efter han havde fået det at vide gik der mindre end et kvarter og så stod der en flot lagkage på bordet også. Vi havde hyret en danske på øen til at vise os rundt. Han kom klokken 09.00 og præsenterede sig som Allan. En meget hyggelig fyr som boede på øen sammen med en lokal pige. Han havde en stor flot sort Caddilac som i modsætning til taxaerne var i rigtig god stand og vigtigst af alt, airconditionen virkede.
Vi startede i den lokale Zoo/botanisk have hvor vi kiggede på alle de dyr og planter der er på øen. Slanger, krokodiller, fugleedderkopper og meget andet kryb. Vi endte med at have en 1½ m lang phytonslange om halsen. Vi fik også set en masse forskellige planter som vorkser vildt på øen, bla.a var der en hel labyrint som udelukkende var lavet af det vi kender som stuebirk. Temmelig imponerende.
Herfra kørte vi ud til den anden ende af øen hvor vi skulle ud og sejle på mangrove sumpen. Området her er på ca. 70 km2 og vi havde en lokal guide med os. Vi fik set søstjerner, søheste og mange forskellige fugle bl.a. pelikaner og noget der ligner vores fiskeørn. Da vi havde sejlet ca 3/4 time lagde vi til et sted hvor der var en masse boder hvor de solgte muslingeskaller og perler(kærder). Vi købte et par sæt efter at Allan havde lært os at se forskel på ægte og uægte perler. Der lå også en fiskeresturant og
Allan fortalte at vi ikke kunne komme med tilbage for vi havde spist østers. Så der var ikke andet at gøre end at bestille et dusin (6 kr.) og få slugt dem. Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor det er en delikatesse. Da eftermiddagen var gået fandt vi et hotel hvor vi fik lidt aftensmad på en skøn terrasse hvor kolibrierne sværmede i blomsterne, og efter maden var det tid til at besøge en lokal guldsmed hvor der også blev brugt lidt penge.Vi sluttede dagen af i en lille by ikke ret langt væk fra hotellet hvor vi sad ved stranden og nød en lille drink imens vi så på solnedgangen. Alt i alt en pragtfuld dag og med en rigtig hyggelig guide
14 dage går bare alt for hurtigt og inden vi fik set os om så var det ombord på flyet og tilbage til det vinterkolde Danmark. Og til trods for at vi i de 14 dage vi var på Isla Margarita oplevede at det regnede i 3 dage, noget som ingen indfødte før havde været ude for, og selv om Birte blev syg 2 gange (salmonella) i den tid vi var der, så var det alligevel en dejlig ferie som vi vil huske i lang tid.
