Lørdag 7 juli 2012
Vi kørte hjemmefra ved halv 5 tiden, så hentede vi vores børn og børnebørn. De fik lige smidt det sidste i bilen, og så var vi dem der var kørt! Så kørte vi til Fyn og fik vores morgenmad. Da vi så havde spist, så kørte vi videre over Jylland og så til Elben Glückstadt , her tog vi færgen over Elben.
Og videre på de tyske motorveje indtil vi nåede til Holland. Vi fandt en lækker 5-stjernet camping-plads i Holland. Der rendte små kaniner rundt, helt frit. Vores lille hund fandt det hurtigt interessant. Da vi havde slået telt og autocamperen op, sad vi og fik lidt rødvin og en kold øl. Børnene legede i mens vi fik lavet noget mad. Vi fik grillet pølse med kartoffelsalat. Da vi havde spist, sad vi og snakkede lidt. Vi gik lidt tidligt i seng, det havde været en lang dag, for os alle sammen.
Vi har i dag kørt 796 km
Søndag 8 juli 2012
Vi tog af sted fra den 5-stjernede camping-plads kl. 10 om formiddagen. Vi tog en lang tur igennem Holland, Belgien og videre til Frankrig. Vi havde ikke kørt mere en time ca. så begyndte det at øs regne, så derfor besluttede vi at køre direkte ned til campingpladsen i et træk. Hvor vi fandt den her skønne camping-plads, nede ved havet. Byen hedder Quiber-ville, vi havde været her nogen gange før, og det har været rigtig fantastisk at være her.
Vi har brugt rigtig mange timer og dage nede ved stranden. Og fundet mange muslinger, døde krabber, rokker og hajer.
Vi har i dag kørt 657 km
Mandag 9 juli 2012
Da vi havde spist vores morgenmad, gik vi en lang tur ved stranden, det var lavvandet. Efter turen ved stranden, kørte vi ind til et Supermarked, og fandt nogen af de franske specialiteter. Vi købte noget rigtig lækkert ost – og nogen rigtig lækre rejer, som vi så grillede om aften. Vejret her nede er ikke det bedste, det er lidt koldt, og lidt overskyet. Men til gengæld, var der den mest utrolige, unikke solnedgang. Næsten alle her på camping-pladsen, gik over og kiggede på den.
Tirsdag 10 juli 2012
Da vi havde fået morgenmad, pakkede vi en rygsæk med noget at drikke. Derefter gik vi til stranden for at se en tysk bunker. vi tog nogle meget gode billeder og Emma fik tiden til at gå med at tegne sjove ting i sandet. Efter en lang tur på standen, gav jeg en is på vejen hjem. Lady lagde en mega bæ puuuhh/pølse i is huset. Vi gik hjem pladsen lidt tid og da vi havde spist lidt frokost gik vi ud og fløj med drage mens Birte tog en mormor på fifaen. Efter vi havde leget med drage fik vi kylling med salat til aftensmad .Derefter spillede vi taboo til aften kaffen. Vi fik endnu en gang tid til at gå med at spille stenalder bowling på stranden
Onsdag 11 juli 2012
Natten blev en rigtig oplevelse for Ulla, Peter, Lucas og Emma. Det p—— ned og det blæste rigtig meget så kl. 5 satte Emma og Ulla sig ud i bilen for at få varmen. Ved halv 8 tiden var det dog blevet så meget tørvejr at vi kunne stå udenfor og ryge en smøg. Mens vi røg kiggede vi på skyerne som var meget mørke og som så ud til at indeholde en del vand. Så vi blev enige om at ligge teltet ned i en fart, I løbet af 10 min var teltet pakket sammen lige nøjagtig tids nok til at vi kunne hoppe ind i camperen for at få morgenkaffe inden regnen kom,
Vi kørte fra campingpladsen ved 9 tiden og satte kurs mod Grandcamp-Maisy hvor vi regner med at være i nogle dage for at se mange af de ting fra krigens tid. Vi var fremme ved halv fire tiden i strålende solskinsvejr. Efter aftensmaden som bestod af hjemmegjorte burgere (mmmmmm) gik vi en tur ned til havnen og på stranden. Emma fandt en masse store muslingeskaller som hendes mor vil bruge som tallerkner og skåle når de skal have Shusi.
Vi har i dag kørt 216 km.
Torsdag 12 juli 2012
Vi vågnede ved 7 tiden fordi det plaskede ned i lårtykke stråler. Men efter morgenmaden lysnede det lidt og vi kørte til St. Mére Église hvor vi besøgte kirken med faldsskærmssoldaten hængende på spiret. Efter vi havde tændt en masse lys i kirken gik alle undtagen Birte ind på Airborne museet. Birte blev på pladsen hvor hun gik og kiggede på alle de boder der var på markedet. På museet blev vi meget klogere på hvilket udstyr de amerikanske faldskærmssoldater havde med på D-day.
Resten af dagen er gået i vores camper da det har styrtregnet lige fra middagstid. Derfor valgte vi at købe et par pizzaer fra et nærliggende Brasseri (de var gode). I skrivende stund pisser det stadig ned og vi er ved at være lidt kede af det hele. Lige nu er kl. blevet 21.15 og Emma er gået i bad (hun trængte nu også) og så skal vi lige se en godnatfilm.
I dag har vi kørt 66 km.
Fredag 13 juli 2012
I dag stod vi op og spiste vores morgenmad. Da vi havde spist morgenmad, tog vi af sted til La Pointe De Hoc. Pointe De Hoc, var det sted, hvor de Amerikanske Rangers gik i land, ved D-day. Det var virkelig interessant. Man ser krigen på en hel anden måde, end det man
egentlig tror. Det må ikke have været sjovt, at sidde i en bunker, da de kæmpe granater røg ind på land, og næsten ødelagde alting – Sagde vi til hinanden. Da vi kom overraskede fra Point De Hoc, tog vi hen til den Amerikanske Kirkegård. Vi skulle visiteres ind, på grund af den sikkerhed som er der. Det var noget af et syn!
Der var omkring 10 – 11.000 døde soldater under 2. Verdenskrig. Det rørte en, når man så, hvor mange der egentlig døde. De var stillet op på en mærkelig måde, så hver gang du stod et sted, kunne du altid finde et sted, hvor gravstene flugtede med hinanden. Uden at misforstå mig, så var det et virkelig et smukt syn, alle de gravsten, som var til minde, de var lavet ud af marmor. Alt var rent, og der var styr på det.
Vi tog af sted ved 12 tiden og var hjemme ved en 4 tiden. Vi kom hjem, sad og hyggede lidt med lidt koldt øl og sodavand. Så grillede vi nogen dejlige bøffer. Det smagte vældig godt.
Vi rejser igen i morgen.
Lørdag d 14 juli.
Så er vi nået frem til en campingplads nord fra Paris. I dag har vi kørt 300 km.
Ulla og Peter er kørt hjem i dag, de kunne ikke holde det dårlige vejr ud mere. Deres tøj og dyner var efterhånden blevet så fugtigt og det så ikke ud til at der var solskin på vej så de besluttede sig til at kører hjemad, hvad vi godt kan forstå men vi er kede af det for det er os som har pralet så meget om Normandiet og alt hvad der er fransk. Men de nåede at se der meste fra krigens tid.
Turen fra Grand Camp – Maisy til den plads vi ligger på nu, har været ny for os. Vi besøgte en tysk kirkegård som ikke lå andet en 10 km fra Grand Camp- Maisy og det var lige så sørgeligt at besøge den som den Amerikanske kirkegård, kors hvor er der gået mange menneskeskæbner til spilde. På denne her kirkegård lå der 21.000 soldater. Det er så sørgeligt at så mange unge soldater er blevet dræbt både på den ene side som på den anden side af grænserne. Jeg gik længe og læste små beskeder som var skrevet på skilte som var sat ved et træ for hver lille besked var der plantet et træ, der var små piger, unge hustruer, forældre, brødre og søskende der havde skrevet hver deres hilsner og beskeder. Jeg syntes at det rørte mig, meget for man glemmer, at de tyske soldater også bare er et menneske. Jeg håber at alle har det godt, hvor end de er.
Nå men nok om alt det sørgelige for denne gang. Det har været meget kuperet der hvor vi har kørt i dag, og vi har ikke kørt her før så vi nød det begge to og Lady har jo som sædvanlig været ko pilot og har ligget på en anretning bestået af et tæppe og et spækbræt og Flemmings trøje for jeg blev træt i mine arme af at holde hende så det passede lige med disse ting først tæppet og så spækbrættet som lå i handske rummet og ud og så trøjen, det så komisk ud men det virkede.
Vi har nu fået en camping plads nord fra Paris og det er ikke en plads som vi bliver på uden en dag for det første ligger vi som sild i en tønde og for det andet er den meget dyrt, 40 euro og et lille, lille, glas kaffe kostede 4,35 euro, så vi kører videre i morgen. God nat.
Søndag 15. juli
Vi tog af sted da vi havde drukket vores morgen kaffe. Vi kørte i det område hvor 1. verdenskrig forgik og vi kørte forbi en masse kirkegårde, men vi stoppede ikke for at se på dem. Vi stoppede først da vi kom forbi et par gamle kampvogne fra 1 verdenskrig og fik taget et par billeder. Senere på dagen fandt vi en hyggelig campingplads og vi var efterhånden ved at være træt af at kører og vejret var også blevet bedre, så vi blev enige om at blive her et par dage og få slappet af. Vi har kørt 199 km i dag
Mandag den 16. juli
Næste dag var det solskins vejr og vi nød Flemming især han sad og læste og jeg tog mig en lur. Flemming gik til byen og fik købt det vi manglede og jeg fik ryddet lidt op og resten af dagen gik med at slappe af og her til aften har i spist dejlig flutes med de dejlige Franske delikatesser. I morgen kører vi videre vi er ikke mere end 200 km fra den Tyske grænse, men vi kører nok til området nord for Metz i morgen og bliver der et par dage. God nat
Tirsdag den 17.juli
Det lykkes os at finde er campings plads lidt nord for Metz. Jeg har kaldt den atomika pladsen for den ligger meget tæt på et kraftværk. Det er lidt uhyggeligt at tænke på og på et tidspunkt kneb det meget med mit vejr så jeg sagde til Flemming at her ville jeg ikke være jeg syntes det lugtede mærkeligt, men det er søen der lugter lidt lige som et akvarium. Jeg blev lidt roligere, og så blev der ellers snakket om hvad et atomkraftværk egentlig er for noget stads, og hvad det bringer med sig. Det er den plads som er den kønneste placerede og den billigste. Vi snakkede om vi skulle blive og jeg var blevet roligere og det så jo også ud til at alt fungeret godt både dyreliv og planteliv så vi bliver en dag mere.
Vi fik hele dagen til at gå med at slappe af UDENFOR for vejret er fint og til aftensmad fik vi en god bøf med kartoffelmos og salat og sluttede dagen af med et par dvd. Jeg skal lige huske at sige at Lotte har fødselsdag i dag og vi har ringet og ønsket hende tillykke. I dag har vi kørt 218 km.
Onsdag den 18. juli
Det er meget fint vejr og Flemming skal ned og betale for en dag mere. Han ville tage sit kamera med og se om det var nogle spændende insekter han kunne tage billeder af. Mig og Lady blev hjemme og nød det dejlige vejr og jeg skulle jo også holde øje med røgen fra kraftværket om det blev ved med at være hvidt ….. Smil.. Jeg er en værre en. Da Flemming kom tilbage havde han fotograferet mange nye arter af Atomsommerfugle og atomgræshopper og atomsmede så han var glad. Resten af dagen gik med at sidde udenfor og få atomsolstråler og kikke på de børn der badede o atom søen. I aften skal vi have en kotelet og salat. Nu vil jeg slutte for i dag.
Torsdag den 19. juli
Vi kørte af sted da vi da vi havde spist morgenmad, vejret var fint, og nu skulle vi ind til Luxembourg få at få diesel på bilen for selv om vi skulle 12 km kunne det godt betale sig. Da det var gjort vendte vi tilbage til Frankrig for at komme til Tyskland. Det må siges at det er en meget smuk natur vi kører i, den ene høje bakke efter den anden kunne ses lang frem, og på de sydvendte marker var der plantet vindrue planter det var næsten som at kører i syd Frankrig.
Efter et par timers kørsel i smukt landskab støtte vi på et fly museum og det så spændene ud så der kørte vi ind. Det var næsten alle slags fly fra 1909 og næsten til i dag. Det der fascineret mig mest var de store helikoptere og så de jetjagere, der skulle man ikke værre ret tyk for at man ikke kunne være i sæderne, det blev jeg meget forbavset over.
Vi tilbragte et par timer med at gå og kikke og så kørte vi videre. Jeg tror ikke det er sidste gang vi holder ferie her ved Mosel flodens områder, for det er en meget smuk. Ved 16 tiden fandt vi en camping plads der hed Aumühle, den så meget hyggelig ud men efter et par timer lå vi som en sild i en tønde, det var en gennem gangs plads for dem som skulle videre. Så vi blev enige om at køre af sted næste dag også. I dag har vi kørt 221 km.
Fredag den 20.juli
Vi tog af sted ved 10 tiden og fortsatte med at køre i den smukke og kuperet natur. Vejret var fint ikke de høje temperaturer men det kan også være lige meget når vi bare skal køre. Vi fandt en hyggelig lille plads tæt på en rimelig bred flod men ak og ve vi havde ikke været her længe før det pis øsede ned, det er sku da til at blive skør af det vejr. Nu gider jeg ikke skrive mere om det møg vejr. I dag har vi kørt 251 km, vi nærmer os så småt Danmark.
Lørdag den 21. juli
Lørdag var vejret meget godt, solen skinnede og det var også blevet varmere. Vi gik en dejlig tur om formiddagen, der var en lille dæmning og det var en utrolig smuk sø hvor man kunne fiske i. Vi fortsatte hen ad en jordvold som førte ind til byen. Da vi nåede næsten ind kunne vi se at man kunne cykle på en rute på skinnerne, turen var 4,5 km lang og vi så to af cyklerne skulle af sted, det så nu meget sjovt ud. Senere på eftermiddagen gik Flemming en tur for sig selv, mens mig og Lady tog os en mormor. Der fortalte han da han kom tilbage at han havde siddet og snakket med en ældre mand og han kunne fortælle om mange ting fra krigens tid bla. Fortalte han at under 2 verdenskrig blev den store dæmning sprunget i lufte, og den dæmning han fortalte om lå lidt længere ud af byen.
Han kunne fortælle meget og han sagde også at han lige som fornemmede at vi danskere ikke kunne lide tyskere, men Flemming sagde at han ikke havde nogen problemer. Men vi ved jo godt at der er mange som ikke har glemt hvad tyskerne gjorde under 2 verdenskrig, men som vi snakkede om, så er det 70 år siden, man må aldrig glemme det, men man må lærer at tilgive. Resten af dagen gik med at slappe af.
Søndag den 22. juli
Vi startede dagen med at ringe til Emma hun havde jo fødselsdag og blev 11 år. Da vi var blevet færdige med det hele og kørte, skulle vi selvfølgelig forbi den store dæmning som den gamle mand havde fortalt så meget om. Den var også stor men vi har jo været i Harzen og set dæmninger før, men denne her lå utroligt smukt, og man kunne godt forestille sig det havde været en forfærdelig tragedie da den var blevet sprunget i luften. Resten af dagen gik med at køre og det blev ved med at være en dejlig natur vi kørte i. Hen ad 16.30 tiden fandt vi en dejlig camping plads og der gik ikke ret lang tid før Flemming kom og fortalte at her havde vi været før.
Det var netop da vi kørte til Harzen. Vi var godt trætte og jeg sagde til Flemming at jeg godt kunne spise en dejlig stor schnitzel, og som sagt, så gjort, der lå nemlig en dejlig restaurant her på pladsen, hvor de serverede schnitzel og gud hvor smagte den godt. I dag har vi kørt 294 km.
Mandag 23. juli
I dag startede vi også dagen med at ringe til en fødselar og det var Clara, hen blev 8 år. De var på resturang og spise bronsh og skulle i zoo bagefter. Vi har også været en tur til byen, Flemming var derinde i formiddags og syntes også at jeg skulle se byen, så om eftermiddagen gik vi alle tre derind. På vejen opdagede jeg at der gik en stork inde på engen og Flemming fik taget par gode billeder af den, vi havde fået i at vide at der var et storkepar i byen og at de havde en rede på det gamle rådhus. Da vi kom ind til byen fandt vi også storke mor i sin rede, det var et flot syn jeg har aldrig før set et storkepar i den vilde natur før så det var alle tiders oplevelse.
Det var så varmt i dag og vi gik ind på en cafe hvor vi fik en vand og en øl. Her faldt vi i snak med et par tyskere som var på cykeltur. Han var pensioneret geolog og fortalte at han havde besøgt Danmark for mange år siden. Så gik vi hjem til campingpladsen igen, og ind under parasollen. Vi var også blevet enige om at gå hen på resturangen igen og spise aftensmad men den var sku lukket, så det blev brød, med tysk pølse, levervurst ost og frugt men det smagte også godt. Nu skal vi have en kop tu kaf med kave til og en dvd. I morgen kører vi videre og skal hen og besøge en kz lejr i Bergen Belsen så må jeg håbe at jeg kan, jeg har aldrig før været i sådanne en før. God nat