Den 15 juli 2007 skulle vi på den første rigtige ferie med vores nye autocamper. Vi købte den i marts måned og havde “kun” prøvet et par forlængede weekends, og en lille uge omkring påske hvor vi var en tur på Øland.
Vi var blevet enige om at vi ville en tur ned til alperne, og at vi samtidig ville benytte turen til at besøge Bengt Olle og Doris i Schweiz. Bengt Olle og Doris er de svenskere som vi købte Guren af i 2002 og som vi heldigvis stadig har kontakt til. Birte ville også meget gerne se Ørneborgen i Østrig og jeg ville gerne se Eagle’s Nest (Hitlers sommerhus) på grænsen mellem Tyskland og Østrig. Vi havde hjemmefra regnet ud at vi sagtens kunne nå disse 3 ting og alligevel få en god afslappende tur ud af det.
15 juli 2007.
Vi var lidt sent på den da vi kørte, vores yngste datter var blevet gift dagen i forvejen og vi var kommet lidt sent hjem. Men ved 10 tiden kom vi af sted. Turen gik fint indtil vi nåede lige syd for Hamborg. Vejret var fint, solen skinnede og jeg ville købe mig et par solbriller. Vi kørte ind på en tankstation og og jeg bad Birte om de penge hun havde vekslet hjemmefra. Men men hun kunne ikke finde dem. Stor panik og alt blevet rodet igennem, men ak stadig ingen penge. Vi ringede hjem til min søster for at få hende til at checke om pengene skulle være tabt i vores indkørsel. Efter ca. 30 min ringede hun og fortalte at de lå på køkkenbordet. Puha det lettede, så der blev lidt ro på igen. Solbrillerne blev købt på kreditkortet og vi fortsatte turen sydpå. da vi nåede Soltau fandt vi en lille hyggelig campingplads og overnattede her.
. 
16 juli 2007.
Vi sov vist en smule over os i dag, jeg tror vi var trætte efter festen og køreturen i går. Men vi var enige om at give den en ordentlig skalle i dag så vi kan komme så langt syd på som muligt. Jeg er possitiv overrasket over hvor godt bilen kører. Der er næsten ingen larm i førehuset, og vi mærker heller ikke meget til at det ikke er klimaanlæg i den. Selv om begge vinduer er rullet halvt ned er der overhovedet ingen susen i bilen. Det må være den store kasse der gør det. Godt nok må vi ned i 4 gear på Kassel bakkerne, men som sagt kører den rigtig godt, specielt når vi kører mellem 90 og 100. Hen under aften nåede vi et godt stykke ned i Tyskland, vi var godt røget ind i noget kø, men vores GPS foreslog en alternativ rute som vi tog. Til at starte med var det fint nok, men efter ca. 10 km var det som om at alles GPS foreslog samme rute og så var vi lige vidt. Vi overnattede på en rar lille campingplads i en skovklædt dal.
17 juli 2007.
Vi kørte tidligt fra campingpladsen, vi ville gerne nå Bodensøen inden aften. Vi havde ringet til Doris og Bengt Olle og de ville være hjemme den 18. til middag, så derfor var det lidt vigtig for os at komme helt ned til søen i dag. Turen gik uden problemer og vi ankom til en stor campingplads på vestsiden af søen ca. 25 km fra grænsen til Scwheiz. Vi var her midt på eftermiddagen og gik en tur ned til søen, hvor det blev til en enkelt øl på en bar der lå helt ned til vandet. Vi var også lige ude og bade ligesom hundredvis af andre mennesker.
18 juli 2007.
Vi kørte derfra ved 9 tiden efter at vi havde tømt spildevand og toilettet på campingpladsen. Vi havde kun ca. 60 km at køre før vi var i Romanshorn, så vi holdte på en rasteplads i Scwheiz hvor vi drak formiddagskaffe. Klokken 12 var vi i Romanshorn og efter lidt roden rundt fandt vi ud af hvor Doris og Bengt Olle boede. Stor var gensynsglæden, det var efterhånden længe siden vi havde hilst på dem. Vi blev budt indenfor og da vi havde spist frokost blev autocamperen sat lidt om bagved huset, og vi kørte en tur rundt i byen i Bengt Olles bil. Vi fik set en masse i byen, den katolske kirke, havnen, banegården og andre spændende ting. Vi blev også vist rundt på de gårde hvor Doris og Bengt Olle købte deres frugter og grønsager. Og alle steder blev vi vældig godt modtaget, det var skægt at høre Bengt Olle snakke scwheizer tysk.
19 juli 2007.
Vi overnattede i et gæsteværelse hos Doris og Bengt Olle, og efter morgenmaden sagde vi farvel og tak for denne gang. Og så kørte vi østpå langs Boden søen. Det er et rigtigt smuk område og kunne nok være et besøg værd en anden gang. Vi drejede lidt nord på og kørte i det allersydligste Tyskland, sådan lige på grænsen mellem lavlandet og bjergene. Vi kunne hele tiden se bjergene til højre for os og vi glædede os til at komme op i dem.
Desværre var vejret ikke helt med os, det var noget diset men heldigvis var det tørvejr. Ved aftenstide fandt vi en lille hyggelig campingplads ca. 75 km fra Koningssee, hvor Hitlers sommerhus lå. Her blev vi enige om at blive i 2 nætter.
20 juli 2007.
Dagen blev brugt til hygge og lidt tøjvask. Vi havde kørt ca 1500 km og trængte til at slappe lidt af inden vi skulle op i bjergene. Campingpladsen lå ved foden af bjergene og der løb et lille vandløb lige forbi. Vi brugte lidt tid på at følge det og kigge efter fisk, men vi så ikke nogen.
21 juli 2007.
Vi kørte tidligt fra campingpladsen og kørte ind i bjergene med kurs mod Berchtesgaden. Hitler’s sommer hus (Eagle’s nest) skulle ligge heromkring. Efter et besøg på turistkontoret i Berchtesgaden blev vi frarådet til at tage den korteste vej. Stigningen derop til var på op til 18-20%. Vi fik at vide at man kunne komme op til huset af en anden vej der ikke var så stejl, så den tog vi naturligvis. Men jeg synes nu at 14-16% stigning også er en del. 6 km fra huset kom vi til en kæmpe parkeringsplads hvor vi kunne parkere bilen. man skulle med bus det sidste stykke op. Det var måske også meget godt for vejen var meget smal og meget stejl.
Billederne herover er taget ud af bussens vinduer. Vel ankommet til den parkeringsplads der ligger lige neden for huset, skulle vi fortælle hvornår vi ønskede at køre ned igen. Det var vist mest fordi at de gerne ville have styr på hvor mange folk der var deroppe. Nå men man skulle ind igennem en tunnel på ca. 100 m hvorefter man skulle tage en elevator de ca. 120 m op til huset.
Da vi ankom til huset må jeg indrømme at jeg blev lidt skuffet. Jeg havde regnet med en eller anden for for museum, men ak, alt var lavet om til resturation, isboder og pølsehuse. Man ønsker vist ikke at have noget der kan opfordre til kultdyrkelse. Nå men der var en pragtfuld udsigt, vi kunne til trods for disen, skimte Salzburg, og vi brugte nogle timer med at kravle rundt på klipperne og med at sidde og nyde den friske luft.
Turen ned med bussen var temmelig spændende, de kørte meget hurtigt synes jeg, men ned kom vi da. Det var nu meget rart da vi sad i vores egen bil og selv kunne bestemme farten. Vi krydsede grænsen til Østrig og kørte mod Werfen. Umiddelbart nord for byen ligger Hochenwerfen som er den borg der blev brugt til indspilningen af filmen Ørneborgen. Vi passerede borgen for det var ved at være blevet lidt sent og fortsatte ca. 10 km sydfor, hvor vi fandt en campingplads, som vist mest blev brugt til overnatning for dem der skulle til Italien. Men vi blev her i 2 nætter.
22 juli 2007.
Vi lod vores campingmøblerne stå på pladsen og kørte de ca. 10 km op til Ørneborgen. Vi kørte med en slags tog op til selve borgen, den lå et par hundrede meter over parkeringspladsen. Det var lige som at træde ind i middelalderen, hvis ikke det lige var for alle turisterne. Vi brugte nogle timer i borgen og fik også smagt noget lokalt øl som vist var blandet op med cider. Det smagte nu ikke særligt godt og jeg fik vist ikke drukket op. Det var lidt anstrengende at bevæge sig rundt på borgen, for der var nogle temmelig stejle stier, så vi nåede at blive godt forpustet.
23 juli 2007.
I dag skal vi rigtigt i bjergene, vi skal over Großglockner som er Østrigs højeste bjergpas, man når op i en højde af 2.572m, så jeg er lidt spændt på hvordan bilen skal klare det. Men det var slet ikke noget problem, når først bilen var i andet gear, så var der ikke noget der kunne stoppe den. Jeg tror den ville være i stand til at kravle op af en lodret væg, hvis det skulle være. Turen op af Großglockner var utrolig smuk, vi stoppede flere gange for at nyde udsigten.
Oppe på toppen var der en parkeringsplads med diverse resturanter og turist forretninger. Vi besluttede os for at sidde i 2500 m højde og nyde en wienersnitzel. Bagefter stod vi og nød udsigten og opdagede at lige neden for parkeringspladsen rendte der en hel del murmeldyr rundt. Efter et par timer på toppen var det så tid til at køre ned igen, men denne gang på sydsiden.
Nedturen var temmelig spændende, jeg vidste godt at man skal køre ned i samme gear som man kører op i. Men der var så stejlt at jeg alligevel var nødt til jævnligt at bremse, og da jeg var lidt nervøs for at gøre bremserne alt for varme, holdte vi en hel del pauser på vej ned. Nå men vi kom da ned i et stykke og for foden af Großglockner lå der en rigtig hyggelig campingplads som vi overnattede på.
24 juli 2007.
Efter at have kørt ca. 100 km sydpå, opdagede Birte en skilift som havde åben, og hun ville meget gerne have en tur. Jeg var ikke meget for det men hun fik mig da overtalt, da den ikke så særlig høj ud. Men det er ligesom isbjerge, man ser kun ca. 10% af den. Vi startede i 1100 m højde og sluttede i 2400 m højde. Det blev ikke bedre af at liften gik i stå et par gange.
Hen under aften var vi kommet til Italien og var drejet vest på. Det var vores mening at køre langs med den sydlige kant af alperne og derefter at dreje nordpå op igennem Scwheiz. Vejene i Italien er ikke specielt gode og i det hele taget virker landet lidt forsømt ihvertfald heroppe i alperne.
25 juli 2007.
Da vi startede om morgenen vidste vi ikke at vi skulle passere 4 bjergpas på over 2000 m. Engang i løbet af formiddagen krydsede vi grænsen til Scwheiz og var nær blevet arresteret af politiet fordi Birte absolut ville videofilme da vi passerede grænsen. Vejnettet i Scwheiz er betydeligt bedre end i Italien så vi kom noget hurtigere frem. Der er meget smukt i Scwheiz, så der blev holdt mange pauser undervejs.
Frokosten blev holdt på et af bjergpassene. Det er lidt imponerende sådan at køre op og ned. På toppen af passene er temperaturen 12-14 grader og nede i dalene er den oppe på 24-26 grader.
26 juli 2007.
Campingpladsen vi havde overnattet på var vist også beregnet til vintercamping. Ihvertfald var alle de fastliggende campingvogne udstyret med en “carport”, det må være for sneens skyld.
I dag skal det sidste store bjergpas passeres, det var samtidig måske det aller flotteste. På toppen var der en stor sø, som de lokale fiskede i. Det var store ørreder de hev op, jeg skal love for at det rykkede i os for at fiske lidt, men tiden var ved at være lidt fremskreden og der er stadig meget langt hjem, så vi nøjes med at kigge lidt på de andre.
Tiden var ved at være inde til at forlade alperne og vi kunne tydligt mærke at bjergene blev mindre og mindre jo længere nordpå vi kom.
Sidst på eftermiddagen kørte vi igennem Bassel og jeg ved ikke lige hvad der skete. men det er muligt at vores GPS havde fået solstik for i løbet af 30 min var vi i Scwheiz, Tyskland, Scwheiz, Frankrig, Tyskland og Frankrig. Meningen var at vi skulle op langs Loraine dalen i Frankrig og det lykkedes da også efter en stund at komme den rigtige vej. Ca. 100 km fra Bassel fandt vi en lille men hyggelig kommunal campingplads hvor vi blev i 2 nætter.
27 juli 2007.
Vi slappede af hele dagen på campingpladsen. Vi rendte ind i nogle danskere som jeg hjalp med at slå en teltvogn op. Manden havde taget forkert og havde lidt ondt i ryggen. Vi hyggede os lidt over hos dem med en god flaske vin og lidt historier. Vi fik også vasket lidt tøj og fik lidt orden på bilen.
28 juli 2007.
Vi kørte tidligt fra pladsen og vi var lige nået lidt uden for byen da vi så en mark hvor der gik 6-8 storke. Det er jo ikke et syn vi ser så tit, så det skulle lige filmes. Desværre gik vore kamera itu, så det er samtidig de sidste billeder fra ferien.
Vi har aftalt at mødes med min chef i Loraine dalen. Han og hans kone har også lige købt en camper og er i Centrale Massive, og vi har aftalt at mødes på en campingplads. Vi ankom til campingpladsen først på eftermiddagen og efter lidt SMS aftalte vi at vi skulle mødes dagen efter. Så vi brugte dagen på at fiske i floden der løb umiddelbart forbi campingpladsen. Det var vældigt hyggeligt, men vi har endnu aldrig fanget en fisk i Frankrig.
29 juli 2007.
Ved middags tid kom Bjørn og Helle. jeg skal love for at det er en flot vogn de har fået. De har købt den fra ny, men den er på tyske plader, så det betyder at de ikke kan/må bruge den i Danmark. Men til trods for at det for første gang på ferien var blevet øsregnevejr så fik vi hygget os rigtigt med grillmad og kaffe med små ting til.
30 juli 2007.
Bjørn og Helle kørte tidligt fra pladsen, de skulle nå at komme til Nancy inden forretningerne lukkede. Der var et eller andet Bjørn skulle have til bilen. Vi kørte også tidligt og var enige om at give den en ordentlig skalle. Så vi nåede til Luxenborg hen under aften og fandt en campingplads. Det var turens dyreste (33 Euro) og samtidig den kedeligste. Godt nok var pladsen 4 stjernet men badelandet var lukket, så jeg ved ikke lige hvad det var der godtgjorde prisen. Vi lå som sild i en tønde på pladsen og det var noget af en omvæltning i forhold til de pladsen vi ellers havde været på. Men hvad pokker vi skulle jo bare sove.
31 juli og 1 august 2007.
I dag kører vi ind i Holland. Selv om landskabet er smukt hernede i sydholland så er det lidt af et antiklimks i forhold til alperne. Ved 14 tiden var vi nået til Nijmegen og her fandt vi en campingplads der lå lige ned til en af de mange kanaler der er i Holland. Her overnattede vi 2 nætter og vi brugte lang tid på at betragte alle de store pramme som fragtede alt muligt godt op og ned af kanalen. Det var denne plads vi også besøgte på vej hjem fra Bretagne i 2008.
2 august 2007.
Ferien er ved at være slut og hvor nødig vi end vil, så er vi nødt til at vende næsen hjemad. Vi kørte på motorvejen umiddelbart uden for Nijmegen og der blev vi indtil vi var nået et godt stykke i mellem Bremen og Hamburg. Her kørte vi fra motorvej og skulle lige ind i en by for at handle lidt ind. Inde midt i byen var der pludselig et rødt lys der blinkede og så var vi blevet fotograferet af en af de faste fartfælder der står hist og her. Lidt ærgeligt for vi havde faktisk hold farten de allerfleste steder, men bare ikke her. Jeg tror jeg kørte 65 hvor jeg måtte køre 50. Nå men heldigvis har vi aldrig hørt fra det tyske politi, de har åbenbart ingen aftale med Danmark om at kræve fart bøder ind. Heldigt ;-). Vi overnattede på en lille natur campingplads, som lå meget smukt, men desværre var det rigtigt dårligt vejr, så vi valgte at blive indendørs.
3 august 2007.
Sidste dag på ferien. Igennem Hamburg på motorvej betyder automatisk også køkørsel. Og heller ikke denne gang slap vi, men heldigvis tog det kun 45 min at komme igennem. Op til Burg for at få fyldt de hjemlige magasiner op med øl, vin og sodavand. Så ombord på færgen og de siste kilometer i Danmark og så var ferien slut.
Vi fik ialt kørt ca. 4800 km og på kortet herunde kan du se vores rute. Bilen har opført sig eksemplarisk og vi har overhovedet ikke haft nogle problemer. Nå ja det vil sige, i Frankrig blev vi stoppet af politiet fordi vi manglede lys i den ene forlygte. Det var lidt dumt for i Frankrig bruger man ikke kørelys, så jeg kunne bare have slukket for dem, så havde de ikke stoppet os. Men ellers har det været en fantastisk ferie og vi har rigtigt fået nyt naturen på mange forskellige måder, ligefra det fladeste Holland til de højeste bjerge i Alperne. Til Næste år skal vi en tur til Bretagne og nyde vandet.
