Æblekage i mikrobølgeovn

6 æbler
75 g smør
1 dl farin
2 dl havregryn
1 dl mel
1 tsk kanel

1) De skrællede æbler skæres i skiver og lægges i et fad
2) Smørret smeltes (i mikrobølgeovn i 1 min.)
3) Farin, havregryn, mel og kanel blandes
4) Blandingen smuldres over æblerne
5) Smørret hældes over
6) Sættes i (mikrobølge)ovnen i 6-8 min.
7) Serveres med is eller flødeskum

Hjemmelavet flødeost

Ingredienser:

1 l kærnemælk (gerne økologisk)
2 1/2 dl piskefløde eller fløde 13%
et nip salt

Osten smages til med:

friskrevet ingefær og et nip sukker
hakket persille og presset hvidløg
hakkede soltørrede tomater i olie
hakkede krydderurter og citronskal
kommen og et nip sukker

Fremgangsmåde:

Kom kærnemælken i en gryde sammen med fløden. Varm langsomt op ved meget svag varme til mælken begynder at trække sig fra grydens kanter og bliver ?klar?. Der må ikke røres i gryden. Mælken må heller ikke blive for varm kun ca. 32 grader, det vil sige lun. Læg et klæde, f.eks. et viskestykke i en sigte over en skål og hæld mælken heri. Drys med meget lidt salt og lad blandingen stå til afdrypning mindst 8 timer. Du kan bruge den afdryppede valle i stedet for vand eller mælk til brødbagning. Rør ostemassen igennem og del den evt. i mindre portioner. Smag til efter behag. Massen kan røres mere lind med lidt fløde eller cremefraiche. Opbevares i køleskab ca. 1 uge. Server osten til groft brød med salat til.

Osten skal dryppe af i 8 timer, gerne natten over.

Tilbehør:

server osten med godt brød og salat.

Fedtebrød

Ingredienser:  

200 g hvedemel ½ tsk. hjortetaksalt 200 g smør (tempereret) 100 g kokosmel 100 g sukker Flormelis

Fremgangsmåde:

Alle ingredienser, undtagen flormelis, vendes sammen til en ensartet masse. Lad dejen trække på køl i min. 30 min. Forvarm ovn til 200* Herefter rulles dejen ud i stænger på ca. 5 cm i bredde og godt 1 cm i tykkelse, og bages til de er gyldne, i ca. 10 min.

100 g flormelis røres med 2 spsk. varmt vand til glasur, som evt. kan smages til med romessens eller lidt citronskal. Glaser kagerne.